Vores produkter

Vores kerneprodukter er klatrevægge, ninjabaner til børn og voksne, bassinudstyr, badeplatforme og skræddersyede specialopgaver. Alle produkter er primært udarbejdet i glas- og kulfiber. Sikkerheden har højeste prioritet. Vi har et tæt samarbejde med Teknologisk Institut, som godkender alle vores aktivitetsprodukter. Klatrevægge og ninjabaner har status af forlystelse og kræver politigodkendelse og årligt tilsyn.

Om Waterplay

Waterplay er et dansk firma, som udvikler og producerer aktivitetsredskaber til svømmehaller, friluftsbade og havnebade. Vores kunder søger nye aktivitetsmuligheder til træning og leg i vand for både børn og voksne. En tur i svømmehallen er andet end blot at svømme baner. Vi udvikler også gerne nye former for aktivitetsredskaber, der kan opfylde lige præcis jeres ønsker. Vi har indgået et samarbejde med LML-Sport i Horsens, som dels sælger vores produkter dels udvikler nye produkter i samarbejdet med Waterplay. LML - Sport er Danmarks førende leverandør inden for alt i udstyr til svømmehaller, badelande og havnebade.

Klatrevægge

Kunne I tænke jer en klatrevæg, der lægger op til mange timers leg, træning og aktivitet i vand? Vi leverer klatrevægge i mange  størrelser og former – alt fra den almindelige rektangulære til den organiske form.Vi udformer gerne organiske former såsom en hval, haj eller andre store havdyr. Vi har udviklet en hval, hvor man kravler op ad halefinnen og springer i vandet fra hovedet. Waterplay har tilknyttet en grafiker, som helt sikkert kan designe jeres ide og tilpasse den til jeres bassin. Klatrevæggene har standardmålene 2 x 4,5 m, hvoraf en halv meter er under vandoverfladen, når væggen er i brug. Klatrevæggen monteres i loftet og sænkes let ned ved hjælp af et hånddrevet eller elektrisk spil. Klatrevæggen kan også monteres permanent under 3 eller 5 m. vippen, eller den kan fastmonteres på bassinkanten. Der kan være flere klatreruter på klatrevæggene. Alle ruterne er designet af en professionel rutebygger. Klatrevæggene er produceret i glasfiber. Alle løsninger er godkendt af Teknologisk Institut.

Ninjabaner

Ninjabanen er et helt nyt og spændende produkt til børn, unge og voksne. Banen kan placeres både på dybe og lave vanddybder. Ninjabanen har standardmålene 0,65 x 6 m og leveres med 10-12 greb. Ninjabanen monteres i loftet og sænkes ned ved hjælp af et elektrisk spil. Klar til brug på få minutter. Klatregrebene kan blandes af køber, og der let kan suppleres med nye greb, som leveres af Waterplay. Ninjabanen er produceret i glasfiber på eget værft. Ninjabanen er en skræddersyet løsning, som passer til forholdene i den enkelte svømmehal. Alle løsninger er godkendt af Teknologisk Institut og henføres til kategorien ”forlystelser”.

Bassinudstyr

Vi tilbyder vendeflagsstandere og balustre i kulfiber. Standerne afløser de traditionelle standere og balustre i rustfrit stål. De er lette at håndtere. Standerne leveres i farven sort og med den størrelse bøsning, som passer til svømmehallen. De er vedligeholdelsesfrie, og der skal derfor ikke bruges tid på pudsning. Vi kan også levere bassintrapper i glas- og kulfiber. De produceres efter mål. Vendeflagsstandere/tyvstartsstænger i sort kulfiber i længderne 210 cm og 180 cm. Balustre i sort kulfiber i længde 90 cm. Ved bestilling opgives diameter på hulstørrelse i gulv.

Badeplatforme

Hvad med en badeplatform med rutschebane til havnebadet eller stranden? Vi har badeplatforme i flere størrelser til brug i havnebade og ved badestranden. Badeplatformene er stabile og solidt konstrueret i glasfiber. Kontakt os og lad os drøfte mulige løsninger.

Specialopgaver

Vi løser gerne den skræddersyede specialopgave i glas- og kulfiber, som netop I har behov for. Her er det kun fantasien, som sætter grænser. Det kan være depotløsninger, hvor I udnytter loftshøjden i svømmehallen. Hvorfor ikke undlade at tømme den oppustelige Aqua-glidebane for luft og rulle den sammen, når vi kan hænge den op under loftet. Tryk på knappen og den er klar til brug i vandet efter få minutter! Det er da meget nemmere! Kontakt os for en snak om jeres behov – så finder vi en skræddersyet løsning på jeres ønsker.

Sikkerhed

Sikkerheden har højeste prioritet. Vi har etableret et tæt samarbejde med Teknologisk Institut, som forhåndsgodkender vores produkter. Når flåderne eller klatrevæggen er leveret og monteret, sørger vi for den endelige godkendelse og udarbejdelse af tilsynsbogen. Køberen skal efterfølgende en gang årligt få godkendt forlystelsen af Teknologisk Institut. Waterplay har udarbejdet vejledende retningslinjer til brug for klatrevægge og ninjabaner.

Hvem er vi?

Waterplay ApS er stiftet i et samarbejde mellem Thomas Egeskov, der er direktør og ejer af Vejle Yacht Service, og John Hansen, der er direktør og ejer af HM Projekt. Waterplays produkter bliver produceret af yderst kompetente medarbejdere på Vejle Yachtservices værft i Vejle, hvor udvikling og produktion er samlet under ét tag. Vi anvender altid materialer af høj kvalitet, og vi har lang erfaring med levering af produkter til brug i aggressive miljøer.

40 20 62 32

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

waterplay@waterplay.dk

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

WATERPLAY APS – KNUD HØJGÅRDS VEJ 18 – 7100 VEJLE
CVR:40552758